Aarup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler byen Aarup. Der er også andre byer med dette navn, se Årup.
Aarup

Aarup Mølle
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Assens Kommune
Sogn Årup Sogn
Postnr. 5560 Aarup
Demografi
Aarup by 3.209[1] (2023)
Kommunen 40.944[1] (2023)
 - Areal 512,00 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.aarup.dk
Oversigtskort

Aarup eller Årup[2] er en by på det vestlige Fyn med 3.209 indbyggere (2023)[1], beliggende i Årup Sogn ca. 23 kilometer vest for Odense og 37 kilometer øst for Middelfart på jernbanestrækningen Odense-Fredericia.

Byen ligger i Assens Kommune og hører til Region Syddanmark.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Landsbyen[redigér | rediger kildetekst]

Aarup var oprindelig en landsby. I landsbyfællesskabets tid havde den kun 3 gårde og 2 huse uden jord.[3] Driftsformen var tovangsbrug med rotationen 4/4.[4]

Stationsbyen[redigér | rediger kildetekst]

Aarup stationsby udviklede sig i 1800-tallet, da der i 1860'erne blev anlagt jernbane over Fyn, og Aarup blev stationsby. Til trods for, at stationen blev lagt blot omkring 100 m syd for den gamle landsby, udviklede stationsbyen sig sydover, ikke nordover, omkring den vej, der krydsede jernbanen i nord-sydgående retning.

Om Aarups hastige udvikling vidner J. P. Trap: Danmarks beskrivelse af byen: i 1. udgave fra 1858: Aarup, næsten ganske udflyttet; 2. udgave fra 1873: foruden jernbanestation og postekspedition findes en folkehøjskole.[5] I 1899 omtales Aarup som en stærkt voksende by med skole, folkehøjskole, realskole, teknisk skole (oprettet i 1880-erne), industriforeningsbygning, apotek (flyttet hertil fra Gribsvad), lægebolig, missionshus, kirkegård, sparekasse (oprettet 1894), 2 møller, købmandsforretninger, maltgøreri, kalkværk, maskin- og vognfabrik m.m., markedsplads, gæstgiveri, jernbane-, telegraf- og telefonstation samt postkontor.[6]

Om Aarups trivsel i det 20. århundrede vidner befolkningsudviklingen[7]:

År Husstande Indbyggere
1901 - 787
1906 - 783
1911 - 883
1916 188 878
1921 - 956
1925 - 1067
1930 274 973
1935 295 1027
1940 - 986
1945 337 1067
1950 - 1153
1955 - 1189
1976 - 1931

Ved folketællingen 1911 ernærede sig af indbyggerne i Aarup 46 ved landbrug, 332 ved håndværk og industri, 229 ved handel og 89 ved transport.[8] Ved folketællingen 1930 ernærede sig af Aarups indbyggere 50 af landbrug, 342 ved industri, 200 ved handel og omsætning, 108 ved transport, 52 ved immatriel virksomhed, 95 ved husgerning mens 109 var ude af erhverv og 17 ikke havde oplyst indkomstkilde.[9]

I Aarup ligger Årup Kirke. Aarup har en gammel mølle der ikke længere er aktiv. Der findes desuden et lokalhistorisk arkiv.

Aarup var indtil 2007 hovedby i Aarup Kommune, men indgik efter kommunalreformen i Assens Kommune.

Erhverv[redigér | rediger kildetekst]

Den største virksomhed i Aarup er Dan-Foam, der producerer TEMPUR-madrasser. Derudover er der mindre fremstillingsvirksomheder. Distributionscenteret for Hjem-Is flyttede til Odense i 2008. Den vestfynske lokalbank Totalbanken har hovedsæde i byen.

Flere virksomheder kan nævnes: Carl Hansen & Søn, en møbelfabrik tæt på Dan-Foam.

Byens detailhandel er især koncentreret på Bredgade samt dele af Indre Ringvej og Korsgade.

Transport og infrastruktur[redigér | rediger kildetekst]

Tog[redigér | rediger kildetekst]

Regionaltog fra Aarup Station mod:

Bus[redigér | rediger kildetekst]

Regionalbus:

Lokalbus:

  • Rute 751
  • Rute 752
  • Rute 752

Uddannelsesbus:

Bredgade er en del af rute 329 mellem Bogense og Faaborg.

Kultur[redigér | rediger kildetekst]

Kulturhuset Industrien rummer bibliotek, biograf, spillested, galleri og Lokalhistorisk Arkiv.

I 2009 lavede TV 2 en række programmer under titlen I en anden del af Danmark. De omhandlede de fire udviklingshæmmede Jan Pedersen, Lilli Sørensen, Lillian Hansen og Flemming Pedersen fra Bostedet Lindebjerg i Aarup.

Omkring 8 km nord for Aarup ligger den nu nedlagte forlystelsespark Fun Park Fyn, som dog har Aarup postnummer.

Notable bysbørn[redigér | rediger kildetekst]

  • Lydmor, sangerinde og musiker.

Billeder fra byen[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Jf. Retskrivningsordbogen, § 3.2
  3. ^ Pedersen, s. 89
  4. ^ Frandsen, bilagskort
  5. ^ J.P. Trap; Kongeriget Danmark; 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo; Kjøbenhavn 1873; s. 151
  6. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 544
  7. ^ Danmarks Statistik: Folketællinger for angivne år
  8. ^ iflg. J.P.Trap: Danmark, 4 udgave
  9. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk 5 rk, litra A nr 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 142

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
  • Viggo Hansen: "Bebyggelsens historie" (Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks Natur, bind 9: Det bebyggede Land; Politikens Forlag 1970)
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),